Relevant Lovgivning

Som en del af en sundhedsfremme indsats, er individuelle sundhedscheck en metode, som vælges af flere og flere danske virksomheder. Begrundelsen for at vælge et Sundhedscheck præsenteres typisk af virksomhedens HR- og/eller sikkerhedsorganisation. Formålet er oftest en kombination mellem virksomhedens behov for attraktiv profil, kombineret med sygefraværsreduktion, og medarbejdernes ønske om sundhedsfremme som en del af ansættelsen.

Gennemførelse af sundhedstjek har dog ofte også baggrund i de eksisterende lovkrav gældende for virksomheder, som har medarbejdere med natarbejde eller som arbejder i støj, støv eller visse farlige stoffer som f.eks. bly og mineraluld.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan bestemme, at en virksomhed som betingelse for at beskæftige ansatte ved arbejde, der er forbundet med fare for deres sundhed, skal sørge for, at de gennemgår arbejdsmedicinske undersøgelser eller tilbydes sådanne foretaget, eventuelt regelmæssigt og om nødvendigt også før arbejdet påbegyndes.

Undersøgelser efter denne bekendtgørelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser, og skal gennemføres af sagkyndige. Derfor anvender vi Sygeplejersker.

Undersøgelsesresultater må ikke overlades til arbejdsgiveren, og den, der forestår undersøgelser skal som udgangspunkt opbevare undersøgelsesresultatet for en ansat og optegnelser, der ligger til grund herfor, i mindst 40 år efter, at påvirkningen under arbejdet er ophørt.

Bekendtgørelsen findes her

Vejledningen beskriver de helbredsproblemer, som natarbejde kan medføre, og de gældende regler om helbredskontrol ved natarbejde, herunder pligten til at orientere Arbejdstilsynet om helbredskontrollen. Ref. §6 i lov nr. 248 skal ansatte tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse med natarbejde, og derefter med regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Mange overenskomster, bl.a. CO-Industri, har dog nedsat intervallet til 2 år.

Lov nr. 248 findes her.

Vejledningen findes her.

Ansatte, der udsættes for støj som overskrider en støjbelastning på 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser på 137 dB(C), skal have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse.
Ansatte, der udsættes for støj som overskrider en støjbelastning på 80 dB(A) eller spidsværdier af impulser på 135 dB(C), skal have adgang til en Høreundersøgelse, herunder en audiometrisk undersøgelse, hvis arbejdspladsvurderingen, jf. §§ 4-7, viser risici, som følge af støj.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø (Bek. 1165 ovenfor).

Bekendtgørelsen findes her.

Vejledningen findes her.

At-vejledningen omfatter arbejde for en arbejdsgiver, hvor der vurderes at være risiko for påvirkning af metallisk bly og dets ionforbindelser. Desuden gælder bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø (Bek. 1165 ovenfor).

Arbejdsgiveren skal hver sjette måned foretage kontrol af koncentrationen af bly i blodet hos de ansatte. Hvis resultaterne af to målinger i træk viser blodblyværdier under 20 µg bly/100 ml blod (1,0 µmol/l), skal der ikke foretages regelmæssig undersøgelse af de ansattes blodblyniveau, hvis arbejdsforholdene er de samme.

Vejledningen findes her

Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de begynder arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale, og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år.

Vejledningen findes her

Desuden findes et antal AT vejledninger, som foreskriver helbredskontrol hvis virksomhedens APV peger på risici som ikke fuldt ud lader sig afhjælpe.

Bilag 10, pkt. 9: Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse som nat-arbejder. Natarbejdere skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år. Det findes naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkelte virksomhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i overensstemmelse med reglerne.

Overenskomsten findes her

Under forskellige betingelser kan virksomheden betale for nogle former for sundhedsydelser, uden at medarbejderen bliver skattepligtig af dem, herunder sundhedstjek, sundhedsundersøgelser, vaccinationer, rygestop og stress behandling.

Sundhedstjek og vaccinationer:
Sundhedstjek og vaccinationer kan være skattefrit
efter 2 forskellige regler:

  1. Personaleplejefritagelsen:
    Sundhedstjek og vaccination er skattefrit efter personaleplejefritagelsen, hvis disse 3 betingelser er opfyldt:
    • Sundhedstjekket sker på arbejdspladsen
    • Sundhedstjekket er uden væsentlig økonomisk værdi
    • Alle medarbejderne får tilbudt et sundhedstjek.
  1. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder.
    Sundhedstjek eller vaccination (på eller uden for arbejdspladsen) er skattefrit, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.200 kr. i 2020.

Vaccination, der i overvejende grad sker af hensyn til arbejdet, er skattefri for den medarbejder, der får vaccinationen. Det er en betingelse, at værdien af vaccinationen sammenlagt med værdien af andre personalegoder, omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 6.300 kr. i 2020.

Rygeafvænning:
Rygestopkurser, -terapi, -rådgivning og farmakologiske hjælpemidler, som fx nikotinpræparater, er skattefri for medarbejderen, hvis udgiften afholdes som led i en generel personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Man må dog godt begrænse tilbuddet efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Stressbehandling:
Arbejdsgiverbetalt behandling af stress er skattefri for medarbejderen, hvis det konkret kan påvises, at stressen er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion.

Her kan du se hvad der er skattefrit og hvilke betingelser, der gælder.

Se også vores Persondata Politik her