“I bygninger er rent bly mest brugt i taginddækninger og i maling, lak og fernisprodukter, men bruges også i elektronik som loddemiddel samt i akkumulatorer til bl.a. biler. Metallisk bly anvendes også til strålingsafskærmning og beskyttelse mod røntgenstråler.”

Blyblod

Medarbejdere i industrien kan være udsat for bly i luften eller i de materialer som håndteres. Bly optages i kroppen ved indånding og via mave/tarmkanalen.

Ved længerevarende udsættelse for bly eller ved kortvarig udsættelse for store mængder bly kan der opstå helbredsskader i,

  • Nervesystemet,
  • Blodet,
  • Nyrerne,
  • Forplantningsevnen, og
  • Mave/tarmkanal.

Visse blyforbindelser, f.eks. blychromat, er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende.

Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr 1793 af 12. januar 2015 Bilag 1 stiller særlige krav (beskrevet i AT Vejledning C.0.8) om at arbejdsgiveren hver 6. måned skal foretage kontrol af koncentrationen af bly i blodet hos de ansatte. Denne periodiske måling kan ved overskridelse af grænseværdier resultere i specielle helbredsundersøgelser for den ansatte.

Arbejdsprocesser og faggrupper hvor der kan være en risiko for udsættelse for bly:

  • Metalstøberier,
  • Akkumulatorfabrikker,
  • Autokølervirksomheder,
  • Slaglodning,
  • Nedbrydning,
  • Kabelafbrænding,
  • Møbelafsyring,
  • Elektroniklodning kan give et lille bidrag, specielt ved manglende lokaludsugning.