Vaccination
Influenza vaccination:
Vaccination er en nem og sikker måde at beskytte sig imod influenza. Influenza rammer hvert år hundredtusindvis af danskere. Epidemier forekommer ca. hvert andet år, hvor op mod 1 million personer i Danmark får influenza. Influenza rammer bredt. Det er ikke kun de ældre eller svækkede, der får influenza, men også unge og raske. Vaccination giver en beskyttelse på op til 70-90% mod influenza hos yngre raske, og giver den absolut bedste beskyttelse mod influenza. Personer med allergi overfor æg eller andre af vaccinens indholdsstoffer vaccineres ikke.
Vaccinationer for Risiko-betonet arbejde:
Vi vaccinerer også imod Polio, Hepatitis A og B samt flåtbårne infektioner. Dette er primært til medarbejdere med risikobetonet arbejde, f.eks. med affald, kloaker, rengøring osv.
Vaccinations-sortimentet opdateres løbende i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.


