“I bygninger er rent bly mest brugt i taginddækninger og i maling, lak og fernisprodukter, men bruges også i elektronik som loddemiddel samt i akkumulatorer til bl.a. biler. Metallisk bly anvendes også til strålingsafskærmning og beskyttelse mod røntgenstråler.”
Bly i blodet
Medarbejdere i industrien kan være udsat for bly i luften eller i de materialer som håndteres. Bly optages i kroppen ved indånding og via mave/tarmkanalen.
Ved længerevarende udsættelse for bly eller ved kortvarig udsættelse for store mængder bly kan der opstå helbredsskader i,
- Nervesystemet,
- Blodet,
- Nyrerne,
- Forplantningsevnen, og
- Mave/tarmkanal.
Visse blyforbindelser, f.eks. blychromat, er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende.
Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr 1793 af 12. januar 2015 Bilag 1 stiller særlige krav (beskrevet i AT Vejledning C.0.8) om at arbejdsgiveren hver 6. måned skal foretage kontrol af koncentrationen af bly i blodet hos de ansatte. Denne periodiske måling kan ved overskridelse af grænseværdier resultere i specielle helbredsundersøgelser for den ansatte.
Arbejdsprocesser og faggrupper hvor der kan være en risiko for udsættelse for bly:
- Metalstøberier,
- Akkumulatorfabrikker,
- Autokølervirksomheder,
- Slaglodning,
- Nedbrydning,
- Kabelafbrænding,
- Møbelafsyring,
- Elektroniklodning kan give et lille bidrag, specielt ved manglende lokaludsugning.
