Tungmetaller i blodet

Medarbejdere i industrien kan være udsat for tungmetaller, især bly i luften eller i de materialer som håndteres. Vi kan teste for Bly, Kviksølv, Cadmium, Kobber og Zink, men det er primært Bly vi tester for.

På virksomheden er det faktisk ret enkelt: Vi tager en normal blodprøve, registrerer klientens data, og så går vi ud ad døren igen – sender blodprøverne til et certificeret laboratorium (UNILABS), og meddeler test resultatet når svaret modtages – typisk 1-2 uger senere.

For Bly kræver Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1793 at der testes igen efter 6 måneder. Og hvis man er under grænseværdi behøver man kun teste igen hvis arbejdsmiljøet (påvirkningen) ændres.

Bly optages i kroppen ved indånding og via mave/tarmkanalen.

Ved længerevarende udsættelse for bly eller ved kortvarig udsættelse for store mængder bly kan der opstå helbredsskader i,

• Nervesystemet,
• Blodet,
• Nyrerne,
• Forplantningsevnen, og
• Mave/tarmkanal.

Visse blyforbindelser, f.eks. blychromat, er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende.

Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr 1793 af 12. januar 2015 Bilag 1 stiller særlige krav (beskrevet i AT Vejledning C.0.8) om at arbejdsgiveren hver 6. måned skal foretage kontrol af koncentrationen af bly i blodet hos de ansatte. Denne periodiske måling kan ved overskridelse af grænseværdier resultere i specielle helbredsundersøgelser for den ansatte.

Arbejdsprocesser og faggrupper hvor der kan være en risiko for udsættelse for bly:

• Metalstøberier,
• Akkumulatorfabrikker,
• Autokølervirksomheder,
• Slaglodning,
• Nedbrydning,
• Kabelafbrænding,
• Møbelafsyring,
• Elektroniklodning kan give et lille bidrag, specielt ved manglende lokaludsugning.