Generelt:

I en grundig kvalitetsledelse er ”alfa-omega” at sikre at alt går som planlagt – altså, at intet går galt. Og hvis det gør, har man også en plan for det. Derfor er vi i AGS meget opmærksomme på at kortlægge og reducere alle de risici vi oplever og i øvrigt kan hitte på. For det handler lige så meget om at være forebyggende som at feje op.

Det er vores forventning at alle i AGS bidrager til dette ved at gøre opmærksom på situationer vi ikke har taget høje for, og gerne bibringer ideer til hvad der kan gøres for at forebygge. Det er AGS’ ledelses ansvar at sikre at dette bliver analyseret, besluttet og implementeret – men vi behøver alles medvirken.

Det er sådan set bare sund fornuft. Vi gør det jo dagligt i ”privaten”, med økonomien, med børnene, med husholdningen … Men lad os bare lige sætte lidt tekniske ord på sagen:

Risiko-analysen behandler 2-3 forhold (alt efter sagens karakter);

• Sandsynlighed – hvor hyppigt sker sådan noget (ikke kun i AGS, men generelt),
• Konsekvens – hvor galt vil det gå, hvis det sker?
• Eksponering – hvor ofte forekommer situationen hvor det kan ske?

Hver af disse forhold kan påvirkes ved forskellige tiltag. Nogle gange rækker det at gøre noget ved den ene af dem, og andre gange flere. Det afhænger lidt af hvilke MULIGHEDER vi har – og det vender vi tilbage til. For at kunne prioritere risici og fokusere på det vigtige, er der opfundet mange mere eller mindre avancerede måder at ”regne dem sammen”, men den springer vi over her.

Et eksempel fra hverdagen:

Der er RISIKO for at glemme noget når vi køber ind i supermarkedet:

1. SANDSYNLIGHEDEN nedsætter vi ved at lave en god indkøbsliste.
2. KONSEKVENSEN – hvis vi alligevel skulle have glemt noget – den nedsætter vi i praksis ved altid at have andre (alternative) varer i skabene og fryseren,
3. EKSPONERINGEN …. tjaa, den blev jo reduceret betydeligt da de unge flyttede hjemmefra. Nu kommer vi kun i supermarkedet en gang om ugen! Man kunne også nedsætte eksponeringen lidt ved selv at dyrke sine grønsager :)

Og et friskt sundhedsfagligt eksempel:

Der er RISIKO for at en klient kommer ind og er smittet med f.eks. Covid-19.

Selv med mørketallene i mente, er SANDSYNLIGHEDEN stadig meget lille (1 promille i DK?). Men skulle det forekomme er KONSEKVENSEN stor. Sygeplejersken bliver formentligt smittet! (og her skal det lige huskes at vi ikke taler om sygdoms-konsekvensen af smitten, men konsekvensen af at en smittet klient kom ind i klinikken). EKSPONERINGEN er i princippet maksimal da samtlige klienter kan bære Covid-19.
Og hvad kan vi så gøre ved det?

1. EKSPONERINGEN satte vi på NUL ved at indstille klinikarbejdet omgående. Og derved var hele risikoen jo reelt elimineret – men det var naturligvis kun en midlertidig løsning.
2. SANDSYNLIGHEDEN har vi nedsat ved at informere klienter om ikke at komme ind hvis de har mistanke om smitte. Og virksomhederne forbyder tilmed medarbejde at komme på arbejde, i givet fald.
3. KONSEKVENSEN har vi nedsat ved at anskaffe en række værnemidler. Ved at bruge dem reducerer vi konsekvensen af at en smitte person kommer ind, efterhåmden som SANSYNLIGHEDEN stille og roligt forsvinder når alle er vaccineret.

Og endeligt – MULIGHEDER:

Her jonglerer vi med 2 lidt forskellige betydninger. På engelsk er det lidt lettere; Options eller Opportunities, løsningsmuligheder (når der er et konkret problem) eller forbedringsmuligheder (som er mere bredt). Den sidste giver lidt sig selv og har sådan set ikke det store med risikostyring at gøre, mens den første, løsningsmulighederne, er det vi definerer som ”hvad kan vi gøre hvis …”. Disse er i praksis ofte input fra hverdagen og disse input er vi MEGET interesseret i at samle op.