AGS Kogebogen - Synstest 1

Syns- og farveblindhedstest

AGS Kogebogen - Synstest 2
AGS Kogebogen - Synstest 3

Baggrund:

Vores evne til at se farver fungerer ved, at øjnene kan skelne mellem 3 farver i lys: rød, grøn og blå. Når lyset rammer nethinden inde bag i øjet, rammer det farvefølsomme neuroner (nerveender) kaldet tappe. Lyset stimulerer kemiske reaktioner i disser celler via farvesensitive stoffer. Dette gør, at vi kan skelne mellem farver og sende informationen gennem synsnerven videre til hjernen.

Farveblindhed kan inddeles i to kategorier: den medfødte og den erhvervede farveblindhed. Den medfødte farveblindhed skyldes en fejl i generne, der skulle producere de stoffer, som bruges til at opfatte (oftest) grøn og rød. Disse genetiske fejl er bundet til X-kromosomet og går derfor oftest i arv fra mor til søn.

Den erhvervede farveblindhed opstår senere i livet, ofte i forbindelse med øjensygdomme, f. eks med aldersbetinget forkalkning, grå stær og grøn stær.

Den medfødte farveblindhed er oftest grøn/rød farveblindhed. Man kan være født som farveblind over for blå, men det er yderst sjældent. Farveblindheden kan være i mere eller mindre grad. Graden af farveblindhed plejer at være stabil hele livet igennem uden at ændre sig. Ligeledes plejer farveblindheden at være på begge øjne. Ca. 8% af danske mænd er medfødt farveblinde, hvorimod kun ca. 0,4% af danske kvinder er farveblinde fra fødslen.

AGS’ sysntests henvender sig til medarbejdere med arbejdsfunktioner indenfor visuel kontrol. I modsætning til de fleste andre af vores tests, skal resultatet af denne test meddeles arbejdsgiveren eftersom resultatet som regel er kvalificerende/diskvalificerende i forhold til bestemte arbejdsopgaver.

Klinik procedurer:

Tjek at klienten har forstået egen-indsats i forbindelse med undersøgelsen. Hvis klienten til daglig anvender briller/kontaktlinser, gennemføres testen med disse. Testen gennemføres med anvendelse af begge øjne. Det er således ligegyldigt, om der er nedsat syn på det ene øje.
Klienten skal signere på Syns Test Accept listen (Dok. AGS-P-048).

Snellens synstest:
Klienten instrueres i testen, og testen gennemføres. Resultatet registreres i databasen og på klient-rapporten.

Ishihara farve synstest
Klienten instrueres i Ishiharas test, og testen gennemføres. Resultatet registreres i databasen og på klient-rapporten.

Rapportering til klient og virksomhed
Hvis det er en undersøgelse som har til formål at ”afsløre” dårligt syn, så underskriver klienten en særlig synstest acceptliste. Og så skal vi rapportere undersøgelsens resultat til virksomheden. Hvordan dette gøres, aftales med kunden fra sag til sag.

Vores anbefalinger:

Det er ikke en skærmbrille-test eller anden form for synstest hvoraf det skal afgøres om medarbejderen behøver korrektion. Klienten foreslås at henvende sig til en Optiker.

Vores Udstyr:

AGS Kogebogen - Synstest 4
AGS Kogebogen - Synstest 5